Skolebørn

Synsproblemer hos skolebørn


Et barn der allerede fra den første skoledag har problemer med bl.a at bearbejde de synsmæssige informationer han eller hun stilles overfor, kan godt få fornemmelsen af at skolen er overvældende.

Skolesystemet er designet udfra forestillingen om, at børn har de nødvendige visuelle færdigheder. Med andre ord, ikke alle børn er synsmæssigt rede til at starte skolen på det givne tidspunkt.

Det barn der ikke har udviklet de nødvendige færdigheder inden skolestart vil ikke få det fulde udbytte af undervisningen. Barnet får som følge af de manglende færdigheder måske problemer med at læse, skrive, matematik, stavning, konstruktiv tænkning, sportsaktiviteter eller udendørslege. Også sociale relationer til andre børn kan være en udfordring.

Børn der har synsmæssige problemer i forbindelse med indlæring vil ofte have gavn af briller til enten at forebygge eller til at afhjælpe disse vanskeligheder.

Andre synsmæssige problemer er bedst hjulpet med synstræning, hvor der også anvendes linser og prismer i forbindelse med træningsøvelserne. Dette er med til at lære barnet nye strategier til at udvikle de nødvendige synsmæssige færdigheder.

EYEBAB træningsprogram

En skoledreng holder sig for det ene øje, så bogstaverne ikke flyder sammen når han læser

For dit barns skyld Bliv afklaret !Måske kan synstræning hjælpe dit barn til en bedre hverdag …


Genkender du disse symptomer ?

Lektier tager lang tid
Læser med finger eller læsekort
Læser langsomt og hakkende
Træthed efter kort tids læsning

Har svært ved at sidde stille
Meget aktiv
Mangel på koncentration
Teksten bevæger sig og flyder sammen
Springer ord over ved læsning
Læser den samme linie 2 gange
Svært ved linieskift

Undgår at prøve rutsjebaner og karusseller
Vælter ting eller falder over egne ben
Fravælger boldspil – eller idræt i det hele taget
Har svært ved at kende forskel på b/d
Skriver tal og bogstaver spejlvendt
Bogstaver opleves indimellem dobbelt
Læser små ord bagfra

Har hovedpine, svimmelhed, dårlig balance og køresyge
Øjnene løber i vand
Holder hånden for det ene øje

Referencer fra kunder

Min søn Kjartan på 12 år har været i gang med et træningsforløb hos Malene på hendes samsynsklinik.

Vi valgte at prøve dette forløb, da min søn havde vanskeligheder med koncentrationen i skolen, han trivedes ikke og havde svært ved at følge med rent fagligt. Han havde specielt svært ved at læse og skrive pænt.

Han var også motorisk urolig og havde svært ved at sidde stille på sin stol i længere tid af gangen. Han har altid arbejdet meget hårdt for at lære det samme som sine klassekammerater. At lave lektier endte tit i at vi blev uvenner. Han havde ingen tro på at han kunne noget og gav derfor alt for let op.

Det har været en periode på ca. 7 måneder, hvor vi ca. hver 14. dag har været på klinikken og i den mellemliggende tid har lavet 4-6 øvelser dagligt.

Det kræver planlægning og overskud i familien, når man går gennem dette forløb. Selvfølgelig har der været gode dage og dårlige dage. Det var “op af bakke” at træne på de dårlige dage, hvor han var blevet for træt eller ikke kunne koncentrere sig. Men med en god portion tålmodighed, så lykkedes det.

Jeg har nu fået en mere harmonisk dreng efter træningsforløbet – han har fået mere kontrol over sin krop, og jeg fornemmer at det har givet ham en masse motorisk ballast.

Hvor jeg førhen måtte sidde og hjælpe ham med alle hans lektier, så laver han nu lektierne selv. Han læser meget bedre og er ved at komme efter det med stavningen. Hvor han førhen måtte læse alting højt for at forstå det han læste, så læser han nu indenad. Han er i stand til at holde koncentrationen betydelig længere.

Lysten til skolen er langt større, og troen på at ham selv er vokset. Han trives meget bedre både med det faglige og med sine kammerater.

Så træningsforløbet har helt klart haft en positiv indvirkning på min søn.

Jeg vil varmt anbefale andre forældre, at investere den tid i deres børn, som det tager at gå gennem dette træningsforløb. Det er en uvurderlig investering i deres fremtid.

Kjartan12 år

Vores søn Elias på nu 8 år, har altid haft en del udfordringer med mange ting.

Han havde feks svært ved at koncentrere sig om læsning, gned øjnene og kunne ikke fokusere og det virkede meget uoverkommeligt for ham at skulle læse.

I skolen havde han svært ved at koncentrer sig og følge med, da han hurtigt blev distraheret af de andre børn i klassen og hvis der feks. foregik noget ude i skolegården, blev han ligeledes distraheret.Han vendte igen og igen bogstaver og tal den forkerte vej.

Motorisk har han ligeledes også haft mange udfordringer. Gribe en bold kunne han sjældent, at lære og cykle havde vi trænet med ham siden han var 5 og det lykkes bare ikke! Når han spiste havde han ofte mad siddende i hele ansigtet bagefter og kræsen var han også og mange forskellige madvarer kunne han slet ikke holde ud at have i munden.

Der var generelt mange ting og meget mere end det beskrevet som Elias havde problemer med.

Tja… børn er forskellige, men alligevel var det, som om der var et eller andet, men HVAD var svært at sætte en finger på!

Indtil jeg en dag hørte fra en bekendt om samsynstræning. Hendes søn havde nogle af de samme udfordringer og havde været i forløb hos Malene og kunne klart anbefale det.

Herefter startede Elias i forløb hos Malene. Et forløb på ca. 5 mdr forandrede en masse for Elias. Malene er et skønt, nærværende menneske som Elias hurtigt fik god kemi med.

Efter nogle måneders træning begyndte det et gå bedre og bedre med Elias og hans læsning. Og da vi skulle forsøge at få ham lært at cykle, var det næsten ikke til at tro, da han nærmest bare satte sig op og cyklede. Alle de mange problematikker Elias havde haft, forsvandt jo længere ind i træningsforløbet, hos Malene, vi kom.

Nu spiser han langt mere forskelligt mad og er slet ikke så angst for at smage nye ting. Han er rykket helt enormt i læsning. Koncentrationen er klart blevet bedre. Han kan sjippe, kaste bold og gribe. Hælde op i en kop uden at hælde ved siden af. Spise uden at have mad alle vegne. Ja og meget meget mere.

Det har givet Elias et boost på selvtilliden over alt det han pludselig lykkes med, og vi som forældre er meget taknemmelige for Malenes dygtige viden og ekspertise på hele området omkring samsyn, motorik mm. Både tid og penge er givet så godt ud hos Malene.

Elias8 år


Priser og varighed

Afregning efter hvert besøg – kontant eller MobilePay.

ForundersøgelseUndersøgelse af samsyn, motorik og kroppens koordinationer850

TræningsopstartIncl. EYEBAB træningsprogram og lån af udstyr2500

KonsultationOpfølgning og nye øvelser - varighed 45-60 min850

Skriftlig rapportTil evt. offentligt tilskud800

Udeblivelse uden afbudAfbud gerne senest dagen før400

DepositumFor træningsudstyr600