Josefine – 12 år

Josefine – 12 år


Reference Description

Vores datter Josefine på 12 år blev ved med at klage over ondt i hovedet, blev køresyg når vi kørte i bil og at det sved i øjnene når hun læste lektier. Hun havde svært ved ikke at springe rundt i den tekst som hun skulle læse om morgenen i læsebånd i skolen. Fra at være én af dem i 2. 3. og 4. klasse som kunne læse hurtigt, var hun blevet én af dem som ikke læste så hurtigt mere. Hun blev tit rundtosset, hvis hun fik hovedet nedad eller skulle dreje rundt om sig selv m.m.

Vi tog hende derfor til øjenlæge, hvor hun fik at vide, at hvis det var et problem med at læse, kunne hun købe et par briller i Aldi på +1, men det var ikke meget nødvendigt. Dernæst tog vi hende til optiker, hvor hun fik et grundigt tjek. Damen sagde at hun ikke kunne gøre noget rent brille- mæssigt for hende, men at det var Josefine´s samsyn der kunne gøres noget ved. Optikeren foreslog at tage til en neurooptometrist.

Josefine startede hos neurooptometrist Malene Sværke den 14/10 2016 og afsluttede forløbet den 5/4 2017.

Malene fandt hurtigt ud af, gennem forskellige øvelser og en snak med Josefine og mig, at hun godt kunne hjælpe Josefine. De øvelser som Josefine ”fik for” fra gang til gang (med 3 ugers mellemrum), gennemgik Malene altid med Josefine inden hun blev sendt hjem og øve dem. Ligeledes viste Josefine altid Malene de øvelser, som hun havde trænet siden sidst.

Det var hårdt arbejde for Josefine. Hun trænede næsten hver aften ca. 20 minutter, men samtidig også mange sjove øvelser som var med til at gøre det til en leg.

Vi kunne hurtigt se at Josefine blev bedre og bedre til de forskellige øvelser samt at hendes hovedpine og andre problemer blev mindre og færre.

Malene gav samtidig også gode råd omkring Josefines kost i skolen og hendes manglende selvtillid til at turde række hånden op i klassen.

Ved den sidste træning lavede Malene de samme tests med Josefine, som hun havde lavet med hende den første gang.

Josefine blev i oktober 2016 testet til at læse som en 7 årig. I april 2017 blev hun testet til at læse som en 14 årig. Hun har i ca. et halvt år ikke klaget over hovedpine. Hendes øjne svier ikke. Hun klager ikke over at blive køresyg eller svimmel. Hun spiser sin frokost i skolen og øver sig i, og er blevet bedre, til at turde række hånden op i timerne. Hun er ikke ked af at have en 1/2 times læsebånd om morgenen (kun hvis bogen er kedelig).

Det var hårdt arbejde i 6 1/2 måned, men samtidig sjovt og utrolig spændende. Det er den bedste investering vi har gjort, når man som i Josefines tilfælde kan se at det har hjulpet hende så meget.

Mange kærlige hilsner fra en glad og super tilfreds familie.
Jeanette

Josefine12 år