Silas – 8 år

Silas – 8 år


Reference Description

Inden vi begyndte hos Malene, sad Silas meget urolig på en stol. I 0.klasse havde han siddet på 4 forskellige stole, for at se om de kunne finde den bedste til ham.

Han var meget ”klodset”, faldt ofte, spildte tit når han skulle hælde eller øse noget op.

Silas havde til tider svært ved at modtage for lange og mange beskeder og magtede ikke at udføre dem.

Silas var hurtig til at knække læsekoden i 0.klasse – kunne allerede læse i december i 0.klasse. I grad med der kom til at stå mere på siderne, blev det dog svært for Silas at overskue og læse ret meget af gangen. Han satte sig ofte med hånden for det ene øje, når vi skulle læse eller bad os om at bruge fingrene til at følge linjerne i hans bog. Silas havde rigtig mange lektier for, da han ikke nåede det oppe i skolen.

Under træningen hos Malene startede vi med at skulle træne Silas´vestibulære sans. Jeg var mildest talt i chok over hvor dårlig den var, han kunne slet ikke dreje rundt på noget. Men med meget nøje tilrettelagt daglig træning kunne vi meget hurtigt se, der skete forbedringer.

Malene har igennem hele forløbet været god til at tage udgangspunkt i Silas´her og nu situationer og lavet øvelser, som han kunne få medbestemmelse til, samt givet de øvelser der skulle til for at træne bestemte ting.

Træningen har været meget varieret med krævende øjenøvelser, computer opgaver og fysiske aktiviteter, hvor hele familien har været aktivt deltagende.

Vi har trænet stort set hver dag i 10-20 minutter, og det har til tider været hårdt. Men både Silas og os forældre har kunnet mærke tydelig fremgang, så det har givet blod på tanden til at holde fast.

Der hvor Silas (og Malene) har været sejest, har været da Silas skulle lære at sjippe. Malene har hele tiden sagt at det blev en træningsøvelse en dag, når Silas var parat til det, men jeg har hele tiden tænkt, at det kan Silas ikke lære.

Først fik vi en øvelse, hvor vi skulle hoppe frem og tilbage over en balancebom. Næste gang fik vi sjippe opgaven, og hos Malene til træning derovre hoppede Silas 3-4 gange i træk. Så var det  ellers bare hjem og øve i lidt over 14 dage hver dag. Dagen inden Silas skulle over hos Malene igen, hoppede han 124 hop…. Det er squ da sejt og Malene fangede Silas lige der hvor han var motiveret til det.

Efter træningsforløbet hos Malene, er Silas blevet meget god til at læse og bruger ikke fingeren mere til at følge linjerne, eller beder os om det.

Han har stort set ikke lektier for mere, han når så meget mere oppe i skolen og han kan også selv se, at han er god til at koncentrere sig.

Silas er blevet god til at sige PYT når der sker ting han førhen fandt uoverskueligt og Silas føler sig ikke uretfærdigt behandlet ret meget mere.

Han er blevet rigtig god til at modtage beskeder og udføre dem, når de bliver givet (næsten hver gang).

Der er sket så meget med Silas imens vi har kommet hos Malene. Jeg er så glad for vi opdagede det og fik gjort noget ved det. Vi er kommet hos Malene igennem 7 måneder med cirka 2-3 ugers mellemrum.

Silas8 år